Projektchef til Aarhus Universitetshospital
Vil du stå i spidsen for milliardinvesteringer i fremtidens hospital? Aarhus Universitetshospital står over for et markant investeringsløft. Hospitalet skal udvikles, udbygges og fremtidssikres gennem en række betydningsfulde bygge- og anlægsprojekter med en forventet investeringsramme på op mod 3 mia. kr. over de næste 10 år. Vi søger derfor en projektchef, der kan omsætte ambitioner og planer til virkelighed. En leder, der kan skabe resultater gennem samarbejde, faglighed og sikker eksekvering, og som samtidig kan stå i spidsen for det team, der driver de største byggeprojekter på Aarhus Universitetshospital. Stillingen er forankret i Region Midtjyllands fælles bygherreorganisation, Byggeri og Ejendomme, og du bliver her en central del af den organisation, der planlægger og gennemfører regionens største bygge- og anlægsprojekter. En unik portefølje af projekter Som projektchef får du ansvar for en betydelig projektportefølje på Aarhus Universitetshospital, Blandt de kommende års største projekter er: Dansk Neuroforskningscenter 2.0 (DNC 2.0) Nyt Børn- og Ungehospital Renovering og modernisering af operationsfaciliteter Etablering af ny sterilcentral Ombygning og opgradering af sengestuer Omfattende renoveringer af tekniske installationer og forsyningsanlæg Øvrige renoverings-, om- og udbygningsprojekter, der skal sikre hospitalets fortsatte udvikling Flere af projekterne realiseres i samspil med eksterne bidragsydere og fonde, mens andre finansieres gennem regeringens Sundhedsfond. Fælles for projekterne er, at de skal gennemføres i et af landets mest komplekse og driftstunge miljøer, hvor patientbehandling og hospitalsdrift fortsat skal fungere hver eneste dag. Dine opgaver Som projektchef bliver du både teamleder, bygherre og strategisk samarbejdspartner. Du får ansvar for: Daglig faglig ledelse af teamet, der arbejder med de større anlægsprojekter på Aarhus Universitetshospital Ledelse af egne komplekse bygge- og anlægsprojekter Sikring af fremdrift, økonomi, kvalitet og risikostyring Tæt samarbejde med hospitalets ledelse, planafdeling og teknisk afdeling, kliniske afdelinger og øvrige brugere Ledelse af samarbejdet med rådgivere, entreprenører og øvrige eksterne samarbejdspartnere Bidrag til den fælles udvikling af Byggeri og Ejendommes samlede projektorganisation Samarbejde på tværs af regionen med øvrige projektchefer og projektdirektører Du refererer til en af Byggeri og Ejendommes to projektdirektører. Hvem er du? Du har sandsynligvis en...
Apply at Region MidtjyllandSummary and match are AI-generated; verify details on the original posting.
Listed via EURES. All sources