Back to search

Sundhedsfaglig medarbejder med pædagogisk funktion

RINGE KOST- & REALSKOLE
DKDanish41d ago

Vil du gøre en reel forskel for unge mennesker og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab? På Kollegiet Søtofte søger vi en autoriseret sundhedsfaglig medarbejder, der ønsker at kombinere sundhedsfaglig ekspertise med relationsarbejdet og pædagogisk støtte. Hos os får du en alsidig stilling, hvor du bliver en central del af de unges hverdag og udvikling. Du bliver bindeled mellem de unge, den socialpædagogiske indsats og sundheds- og psykiatrisystemet. Samtidig får du mulighed for at præge udviklingen af vores sundhedsfaglige praksis og bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde. Kollegiet Søtofte er et børne- og ungehjem efter Barnets lov og et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107 med plads til 24 børn, unge og voksne. Vi er en del af Fonden for Midtfyns Kollegier og Botilbud, som også driver Kollegiet Vestergade. De to kollegier er tæt forbundne og har et nært samarbejde med Ringe Kost- og Realskole, som kollegierne deler placering med. Vores målgruppe er unge med komplekse støttebehov, og vi skaber individuelle indsatser med fokus på trivsel, relationer, hverdagsstruktur, uddannelse og vejen mod et mere selvstændigt voksenliv. Vi tror på udvikling gennem trygge relationer, tydelige rammer og stærkt tværfagligt samarbejde. En hverdag med både sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver Stillingen er på 37 timer om ugen fordelt på sundhedsfaglige og pædagogiske timer. Du refererer til kollegiets leder og indgår i det tværprofessionelle team uden personale- eller ledelsesansvar. Vi forventer at arbejdstiden består af tre dagvagter kl. 07.00–15.00 og to vagter kl. 11.00–20.00 samt lejlighedsvise aften- og weekendvagter. Der er ikke døgnberedskab eller tilkaldefunktion. Dine sundhedsfaglige ansvarsområder Du får en central rolle i den sundhedsfaglige indsats og arbejder inden for din autorisation, gældende lovgivning og kollegiets instrukser. Du har det overordnede faglige ansvar for medicinhåndtering og relevante arbejdsgange og fungerer som kontaktperson til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derudover observerer du ændringer i fysisk og psykisk trivsel, udarbejder sundhedsfaglige planer, dokumenterer og koordinerer med behandlere, kommune og pårørende. Du støtter de unge i behandlingsforløb og sundhedsvaner, handler efter beredskabsplanen i akutte situationer og bidrager til læring og vejledning af kolleger. Du diagnosticerer ikke, ordinerer ikke behandling og ændrer ikke lægeordineret medicin. Dine pædagogiske opgaver Som kontaktpædagog bliver...

Apply at RINGE KOST- & REALSKOLE

Summary and match are AI-generated; verify details on the original posting.

Listed via EURES. All sources