Back to search

Faglig koordinator til Visitationen

Køge Kommune
DKDanish2d ago

Vil du være med til at sætte faglig retning for fremtidens myndighedsarbejde på ældre og sundhedsområdet? Visitationen i Ældre- og Sundhedsafdelingen søger en fagkoordinator til en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027. Vi søger en faglig koordinator, der kan sikre høj faglig kvalitet, understøtte den daglige drift og bidrage til udviklingen af myndighedsområdet, der består af tre teams; Det Administrative Team, Hjælpemiddelteamet og Visitationen. Hvert team har sin egen faglige koordinator, der understøtter den faglige udvikling, kvaliteten i opgaveløsningen og samarbejdet på tværs af organisationen. Som faglig koordinator for Visitationen bliver du en central ressource for visitatorerne og et vigtigt bindeled mellem medarbejdere og ledelse. Visitationen visiterer blandt andet til hjælp efter serviceloven, ældreloven og almenboligloven samt tildeler sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven. Du får en central rolle i at omsætte lovgivning, politiske beslutninger og strategiske mål til en ensartet og praksisnær myndighedsindsats. I Køge Kommune står vi midt i implementeringen af ældreloven og de ændringer, som følger af sundhedsreformen. I den forbindelse får du en vigtig rolle i at understøtte medarbejderne og sikre, at vi fortsat leverer myndighedsarbejde af høj kvalitet til gavn for borgerne. Hvis du motiveres af at sætte faglig retning, skabe fælles løsninger og udvikle praksis i tæt samarbejde med kolleger og ledelse, så kan dette være stillingen for dig. Dine opgaver I tæt samarbejde med leder af myndighed og den øvrige ledelse skal du blandt andet: Koordinere og understøtte den daglige opgaveløsning samt bidrage til prioritering af opgaver og ressourcer. Yde faglig sparring i visitations-, klage- og komplekse sager samt understøtte ensartet myndighedspraksis på tværs af Ældre- og sundhedsafdelingen. Understøtte implementering og forankring af lovgivning, herunder relevante dele af ældreloven, serviceloven, sundhedsloven og forvaltningsloven. Følge praksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen og omsætte ny viden til fælles faglig praksis. Planlægge og gennemføre audit, kvalitetsopfølgning og læringsaktiviteter, herunder opfølgning på klagesager og utilsigtede hændelser. Udarbejde og udvikle arbejdsgange, kvalitetsstandarder, dokumentation og faglige redskaber. Bidrage til kompetenceudvikling gennem introduktion af nye medarbejdere, sagsgennemgange og kollegial sparring. Varetage superbrugerfunktion i Nexus og...

Apply at Køge Kommune

Summary and match are AI-generated; verify details on the original posting.

Listed via EURES. All sources