Efterskoleleder til Hjemly Idrætsefterskole
Vil du stå i spidsen for en efterskole, hvor høje ambitioner går hånd i hånd med nærvær, relationer og modet til at udvikle? Vi er en attraktiv idrætsefterskole med 241 elever og en engageret medarbejdergruppe. Vi tror på, at unge mennesker udvikler sig bedst gennem trygge relationer og stærke fællesskaber. Vores ambition er at skabe en efterskole, hvor elever udvikler sig sportsligt, fagligt, personligt og socialt – og hvor medarbejderne oplever frihed, ansvar og tillid. Om Hjemly Hjemly er en kombineret fri skole med tre enheder: en idrætsefterskole, en friskole og en skov- og idrætsbørnehave. Samlet er vi omkring 500 børn og unge på matriklen og mere end 90 ansatte. Vi har et fælles ledelsesgrundlag. En efterskole med stærke værdier – og mod til at udvikle Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor relationen er udgangspunktet for både ledelse, undervisning og dannelse. Vi tror på, at tydelighed og omsorg er forudsætninger for hinanden. Hjemly er en efterskole i bevægelse. De senere år har vi udviklet nye undervisningsformer, styrket trivselsarbejdet, arbejdet med professionelle læringsfællesskaber og skabt en kultur, hvor pædagogisk udvikling er et fælles ansvar. Den udvikling ønsker vi, at du er med til at fortsætte. Din opgave: Vi søger en leder, der indgår naturligt i ledelsesteamet med de to øvrige efterskoleledere og herigennem bidrager til udviklingen af efterskolen. I efterskoleledelsen er vi nysgerrige og ærlige i drøftelserne og vi taler os frem til enighed. Samarbejde er et nøgleord og skaber grobund for gode beslutninger, når flere perspektiver inddrages. Ledelsesteamet er et fagligt inspirerende rum, hvor der er pldas til at fejle . Du træder ind i en kultur, hvor dialogen er i højsædet, både i ledelsen og med medarbejderne. Du får en central rolle i både den strategiske udvikling og daglige ledelse af skolen. Det betyder, at du skal være med til at skabe retning for efterskolens fortsatte udvikling og samtidig være tæt på den hverdag, hvor elever, medarbejdere og forældre mødes. Du bliver leder for efterskolen, og du sidder i Hjemlys samlede ledergruppe sammen med skoledirektøren, lederen af friskolen og lederen af børnehaven. Din opgaveportefølje bliver at være tovholder for følgende opgaver i ledelsesteamet: sætte den pædagogiske retning og lede skolens fortsatte udviklingsarbejde udvikle undervisning, evaluering og læringsmiljøer i tæt samarbejde med medarbejderne understøtte professionelle læringsfællesskaber gennem sparring,...
Apply at Hjemly Fri- & IdrætsefterskoleSummary and match are AI-generated; verify details on the original posting.
Listed via EURES. All sources